Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen i børnehave

Velkommen til Favrholm 

Børnehuset er en integreret kommunal daginstitution bestående af to afdelinger på to matrikler. Institutionen hører under området Trollesminde og følger kommunens normeringer og lukkedage.

Vuggestuen er normeret til 45 børn fordelt på fire stuer; Solen, Månen, Stjernen og Skyen

Børnehavens hus hedder Favrholm og ligger ca. 800 meter oppe af vejen og er normeret til 70 børn. Her har vi 3 grupper, Ildfluerne, Brumbasserne og Mariehønerne

Huset er oprindelig en gammel skole. Det har gennemgået en stor renovering over det seneste 1 ½ år både udvendigt og indvendigt. Det er et gammelt hus med mange små rum og kroge. 

Praktiske informationer:

Start i Børnehave:

Det er vigtigt for os, at børnene er trygge og at I som forældre er glade.

Inden jeres barn starter i børnehave, har I været på besøg i huset.

Når barnet starter er der lidt forskel på indkøring i forhold til om barnet kommer fra et andet dagtilbud/dagpleje eller kommer fra Kildedalen.

Hvis barnet kommer fra et andet dagtilbud/dagpleje, skal I som forældre forvente at bruge nogle dage på indkøring og evt. kunne tilbyde barnet nogle korte dage i starten. Dette aftales med personalet når i starter. Hvis I starter på Favrholm direkte fra Kildedalen, vil vi have arbejdet med en overgangsproces, således at barnet, sammen med vennerne er indkørt. Her er det også en god ide at kunne tilbyde lidt kortere dage i starten, for selvom barnet virker til at være klar og tryg, så er det hårdt arbejde at starte i børnehave.

Barnet skal medbringe:

Hvis jeres barn stadig sover til middag er vigtigt, at barnet medbringer sut og eller nusseklud, eller hvad der er med til at gøre barnet trygt.

Barnet skal have tøj med til årstiden, samt skiftetøj og sko til indendørs brug. Skiftetøjet skal være i barnets garderobe. 

Det er vigtigt, at der er navn på barnets tøj. Dette gælder specielt barnets overtøj samt sko.

Daglig forældrekontakt:

Vi tilstræber os på daglig kontakt mellem stuens personale og jer som forældre. Vi vil gerne have at jeres barn kan få den bedste trivsel i børnehaven. For at kunne det er det vigtigt med et godt samarbejde omkring jeres barn og i den forbindelse ønsker vi os en god og åben dialog. Så spørg hvis der er noget I undrer jer over eller er utilfredse med.

Mad:

På Favrholm har vi madordning. Der serveres tre måltider mad. Menu lægges på hjemmesiden

Kl. 9.00 serveres et lille mellemmåltid, som oftest en boller eller et stykke brød og lidt frugt. Her serveres også mælk.

Kl. 11.00 serveres der frokost. To gange om ugen serveres rugbrød, resten af ugens dage er diverse varme retter, med og uden kød, supper, fisk, pizza mv.

Kl. 14 serveres et lidt større mellemmåltid, det kan være rugbrød, boller, grønt, pølsehorn, yoghurt med drys mv. det afhænger af dagens frokost. Hertil kan børnene drikke vand eller mælk til.

Ferie og fridage:

SKAL noteres på AULA

Sygdom:

Er jeres barn syg må barnet ikke modtages i dagtilbuddet, da vi følger retningslinjerne i Sundhedsstyrelsens Cirkulære om Smitsomme sygdomme hos børn.

Du skal melde dit barn syg på ved at ringe til børnehaven. Vi vil meget gerne have besked om hvad jeres barn fejler, da det er rart for andre forældre at vide, om vi har smitsomme sygdomme i huset.

Bliver dit barn syg i børnehaven, vil vi kontakte jer.

Informationer:

Vores kommunikation med jer foregår primært på AULA

Dagtilbudsråd:

Der er et Dagtilbudsråd som består af forældre fra både Vuggestuen og Børnehaven. Der sidder 10 forældre i Dagtilbudsråd, og man sidder for et år ad gangen. Og der er valg til forældrerådet i oktober måned.

Forældresamtaler:

Ud over den daglige kontakt, tilbyder vi en samtale når jeres barn har gået i børnehaven i ca. 3-4 mdr. På dette møde taler vi om barnets start og trivsel og der er altid mulighed for at stille spørgsmål.

Derudover er I altid velkomne til at bede om en samtale.